Beskrivelse af materialer, og redegørelse for hvorfor disse er valgt

 Velkommen, 

´´Materialer: Beskrivelse og redegørelse.´´

Denne blog vil handle om: Beskrivelse af materialer, og redegørelse for hvorfor disse er valgt.

1. Materiale: Trægulv
Første materiale jeg vil ind på er trægulv. Hvilket trægulv jeg har valgt til familien, og hvorfor? Samt. Sammenligne med et andet gulv.

Jeg har valgt trægulvet i stuen, skal være parketgulve.

Parketgulve er en yderset populær gulvtype i de danske hjem.

Den helt store fordel ved parketgulve er, at de har en lav fugtighed, og derfor svinder de sjældent ind efter montering. Du undgår altid de revner, der opstår, når massive gulve arbejder. 

Samtidig er det muligt at lægge parketgulve i flere forskellige mønstre, fx sildebensparket eller fletparket, og det giver nye muligheder til indretningen. 

Sidst men ikke mindst kan parketgulve slibes flere gange - dog ikke så mange gange som massive gulve - og det betyder de kan holde i mange år. 

Ulempen: Ved parketgulve er, at træet er savet og behandlet, og derfor får du ikke samme smukke åretegninger som ved massive brædder. 

Hvis vi skal sammenligne parketgulvet med et andet trægulv, kan vi nævne Lamelgulve:

I modsætning til gulvbrædder og parketgulve består lamelgulve ikke af ét stykke træ, men derimod af en trelagskonstruktion: bunden er ofte af nåletræ, mens midten er en træbaseret plade som MDF, spån eller krydsfinér og det øverste lag er et slidlag af træ.

Tykkelsen på slidlaget er som regel 2-12 mm afhængig af lamelgulvets kvalitet.

Lamelgulvets fordel er, at det ikke svinder i bredden på grund af kernen i midten, der er lavet af en træbaseret plade. Derfor vil der ikke opstå revner, når årstiderne skifter.

Men der er også ulemper ved lamelgulve, og det handler først og fremmest om holdbarheden. Hvis det øverste slidlag kun er 2 mm, kan gulvet ikke slibes, når det bliver slidt gennem årene. Er det over 2 mm, kan det slibes få gange, og dermed forlænges holdbarheden en smule.

Derudover er sammensatte gulvmaterialer mere påvirkelige i forhold til fugt; det kan trænge ned til spånpladen, der i værste tilfælde kan svulme op. Derudover kan limen med timen også blive svag, og derfor vil enkelte stave måske løsne sig.

Sidst men ikke mindst har lamelgulve ikke akustiske egenskaber, ligesom det heller ikke forbedrer indeklimaet.

                                 

Redegørelse: Jeg synes Parketgulv er et godt forslag til familien, da det er et rigtig flot gulv, men også et gulv der kan holde i mange år. samt er der lav fugtighed. Der er mulighed for, at slibe gulvet mange gange, og stadig beholde det flotte udtrykt. - Derudover er ulemperne ved parketgulv, ikke noget med gulvets holdbarhed, men i stedet bare smagssag omkring udsenet. 
lamelgulve har derimod en hel del flere ulemper, som dårlig holdbarhed i længen, og sammensatte gulvmaterialer mere påvirkelige i forhold til fugt. 

___________________________________________________________________________________

2. Materiale: Bæredygtig isolering
Det andet materiale jeg har valgt er Ålegræs indenfor bæredygtig isolering. 

Først, hvad er ålegræs? 

Ålegræs er en plante, der vokser på sandet bund i Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse og derfor ses ålegræsplanter typisk i dag kun ud til omkring fem-seks meters dybde i danske åbne havområder og ud til ca. 3 meters dybde i danske fjorde. Hvor dybt ålegræs kan vokse er bl.a. afhængig af, hvor klart vandet er, der hvor det vokser kystnære vande.

Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet. Bladene kan blive op til 120 cm lange. Blomsterne på ålegræs har ingen kronblade, og de kommer aldrig op over vandoverfladen, og derfor er de ikke lette at få øje på. Ud over den kønnede formering vha. blomster formerer ålegræs sig også ved sideskud.

De lange, slanke blade fra ålegræsplanten ses ofte som opskyl langs strandkanten. 

Fordele ved Ålegræs, også kaldet tangisolering, er et godt og bæredygtigt materiale, som har en god isoleringsevne. Saltet fra havet imprægnerer helt naturligt tangen mod, at rådne og giver en god brandmodstand. Søgræs eller ålegræs indeholder ingen tilsætningsstoffer.
Saltet modvirker desuden svampeangreb. 

Ålegræs minder om byggemateriale som hør, hamp og træuld; alle naturmaterialer, der isolerer godt. I Tyskland bruges ålegræs i langt højere grad end herhjemme til isolering. Tyskland er generelt længere fremme inden for bæredygtigt byggeri end Danmark.

Ulempen: Ålegræsset ved de danske kyster er i tilbage vækst, og der skal rigtig store mængder tang til at isolere et hus.

  



Hvis vi skal sammenligne ålegræs med et andet bæredygtigt isolering, kan vi nævne hør.

Hør er lavet af naturlige bæredygtige fibre fra høreplanter. De mange fibre gør, at det har en rigtig god isoleringsevne. 
Isolering af hør gør det muligt at bygge uden dampspærre, så fugt kan passere igennem ydervægge, og dermed sikre boligen et bedre indeklima. Samtidig minimeres risikoen for fugtskader. Den karakteristiske kløe, som kendes fra mineraluldsprodukter findes ikke i moderne isolering som hør/hamp-isolering, der derfor er langt mere behageligt og ikke sundhedsskadeligt at arbejde med.

Ulempen: Hør er desværre brandbart, og det er derfor nødvendigt at tilsætte brandhæmmende kemikalier, der skader miljøet. Hørisolering lægges på som måtter, og er svære at skære til. ligesom indkøbsprisen er umiddelbart dyrere.

Redegørelse: Jeg har valgt ålegræs som bæredygtigt isolering, da det er fremtiden. Det en rigtig god, måde at isoler ens bolig, og samtidig være godt for milløjet. Derudover, vil det også være super godt, hvis vi i Danmark kan blive bedre til, at få produktionen for indsamling af ålegræs mere i gang. Jeg mener ålegræs er bedre end hør, fordi man bliver nød til, at bruge brandhæmmende kemikalier ved Hør, som skader miljøet. Jeg mener netop når man ønsker, at bruge bæredygtigt isolering, skal det være noget der kan hjælpe miljøet, så vidt som muligt. 

___________________________________________________________________________________

3. Materiale: Køkkenplade 
Det er Stålborde, jeg har valgt til køkkenplade. 

En stålbordplade er praktisk, vedligeholdelsesfri og nærmest uopslidelig. Stål er samtidig et af de mest hygiejniske materialer, da det kan svejses sammen og formgives uden synlige samlinger, hvor skidtet kan samle sig. Stål tåler vand, syre og farvende fødevarer, kræver ingen vedligeholdelse og er rigtig nemt at rengøre.

Stålbordplader findes i to udgaver. En traditionel type, hvor en tynd stålplade er klistret uden på en træplade og en massiv type, hvor bordpladen udelukkende består af en stålplade på 6-8 mm tykkelse. Den massive stålbordplade er 100 % varmebestandig. 

Stålbordplader, er begyndt at være moderne, da det giver et koldt, og flot udsende. De passer rigtig godt ind i stilrene hjem, som vi ofte ser i Danmark. 

Fordele: Hygiejnisk, vedligeholdelsesfri, rimelig i pris.

Ulempen: En massiv stålbordplade kan koste mere, det kommer an på hvilken du vælger. Derudover, kan der for-komme mærker på stålbordpladerne efter mange års brug. (Dog, kan de ordens og blive pæne igen.) 

Hvis vi skal sammenligne stål  med en anden køkkenplade, kan vi nævne laminat.

Laminat er et kunst materiale, der består af papir og syntetisk harpiks, der bliver varmebehandlet og presset meget hårdt sammen. Laminat har derfor en glat og meget ensartet overflade og kan laves i alle tænkelige farver og mønstre. Laminatbordplader findes både i en standardudgave, hvor man beklæder en spånplade med laminat, og i en kompakt udgave, hvor laminatet er massivt (12 mm). Sidstnævnte kaldes også kernelaminat, da den er gennem farvet.

Begge typer er billige og robuste materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, er nemme at rengøre og tåler de fleste typer rengøringsmidler.

Ulempen: Det kan dog lettere end andre materialer slå fra i samlingerne og omkring vasken, samt få buler og hakker, som ikke kan udbedres. Hjørnesamlinger og kanterne ved vasken er tilbøjelige til at samle snavs og fugt, hvilket kan gøre bordpladen grim og uhygiejniske at arbejde ved.

Hvis du gerne vil have laminat, kan det derfor være smart kun at have det på ubrudte overflader, som fx køkkenøen på dette billede.
Derfor er det bedst, at vælge et andet materiale som stål eller skifer, der har en bedre varmedisens end laminat. 

De lyse laminater tager lettere imod pletter fra farvende fødevarer er mørke. 

Redegørelse: Jeg har valgt en ståplade da jeg synes det en rigtig flot bordplade, som der har rigtig god vedligeholdelse. Det er netop Vedligeholdelse, som familien Jensen ønsker i deres hus. Hvis man sammenligner stål med laminat, kan stål anvendes i hele køkkenet, hvor på laminat ikke er godt, at bruge tæt på varme. Stål let, at gøre rent og er nærmest uopslidelig. Det er rigtig smart, når man som børnene familie har brug for noget, der ikke let går i stykker eller bliver ødelagt. 

___________________________________________________________________________________

4. Materiale: Valg af hoveddør

Jeg har valgt en ECO dør, som dørens kerne er lavet af porøs træfiber. 

Porøs træfiber fremstilles af små træ fibre. Som regel fyr og gran. Der tilsættes vand til træmassen, hvorefter det, presses til den ønskede tykkelse i produktionen.

ECO er et grønnere valg af udvendige døre, når man ønsker at kombinere æstetik og miljøvenlige løsninger. Dørene har fremragende isolerende egenskaber, der giver dig mulighed for at spare energi. Du får en sund entre fri for træk og kan være sikker på, at der ikke lækker varme fra hoveddøren. Derudover er dørene lavet af materialer, der er mere bæredygtige end kunstigt fremstillede materialer.

De træbaserede materialer er FSC-certificeret. Dørens kerne er lavet af porøs træfiber, et materiale, der er langt mere miljøvenligt end menneskeskabte materialer. Derudover isolerer materialet ekstremt godt, hvilket hjælper dig med at reducere dit energiforbrug. Derfor bør valget af ECO-døre være en selvfølge i de fleste hjem. 

Valget af mere bæredygtige materialer er ikke på bekostning af funktionalitet - tværtimod. Døren har specialtilpassede karme og beslag, der gør det nemt og sikkert at montere døren på en stabil måde.

Ulempen: Der kan nogle gange være mindre valgmuligheder, og prisen kan være mere dyrt, men er billigere i længden. 

Hvis vi skal sammenligne ECO hoveddør med en anden, kan vi nævne døre i mahogni. 

Mahogni er en ædel træsort, som fra naturens side har et meget højt indhold af olie og salt, som gør materialet ekstra modstandsdygtigt over for påvirkninger fra vejr og vind. 

Mahogni er på alle måder en ideel træsort til produktion af vinduer og døre. Alle mahognidøre produceres i høj kvalitet. Træet kommer fra kontrollerede savværker, som har pligt til at sikre en vedvarende beskyttelse af tropeskovene.  

Ulempen: Døre i mahogni skal vedligeholdes med olie, for at de bevarer gløden, og træet ikke kommer til at se træt ud. Olien påsmøres med klud årligt eller efter behov. Samt, er det en meget dyr dør. 

____________________

Det var min blog ang. materialer, som jeg vil bruge. 

- Mie